ESG-rapportering for SMV’er

Vi hjælper gerne din virksomhed i mål med ESG-rapporten.

Green Business

"At udarbejde en ESG-rapport skaber ikke kun gennemsigtighed og fundamentet for en mere ansvarlig virksomhedsdrift.

ESG-rapportering og integration af ESG-principper er afgørende nøgler til at fremtidssikre forretningen og maksimere bæredygtige forretningsmuligheder."

En ESG-rapport, der giver konkurrencefordele

Flere og flere virksomheder går i gang med den frivillige ESG-rapportering for at opnå en konkurrencefordel i forhold til konkurrenter, da man nemmere kan få adgang til opgaver fra særligt store kunder, der selv er underlagt større krav om dokumentation.

Derfor hjælper Green Business i dag også en række virksomheder indenfor byggesektoren, industrien og transportsektoren på Sjælland med at komme godt i gang – og vellykket i mål med deres ESG-rapport.

Her på siden kan du læse konkrete eksempler på, hvordan udarbejdelsen af en ESG-rapport kan være med til at styrke din virksomhed forretningsmæssigt.

Du finder også information om, hvilke nøgletal en ESG-rapport kan indeholde, samt hvordan du kan få del i ”grønne” tilskudsmidler, som kan være med til at kickstarte og fremme en mere bæredygtig omstilling i din virksomhed - og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i mål med  ESG-rapporteringen.

Fordele vores kunder oplever ved ESG-arbejdet

Bedre omdømme

ESG-rapportering viser, at virksomheden tager bæredygtighedsarbejdet alvorligt.

Det er med til at forbedre virksomhedens omdømme blandt kunder, medarbejdere, finansielle partnere og andre interessenter, hvilket igen kan føre til øget konkurrencekraft.

Nemmere at få investeringer

Investorer bliver i stigende grad opmærksomme på ESG-faktorer og foretrækker at investere i virksomheder med en stærk ESG-profil, da det vidner om at virksomheden er fremtidssikret.

ESG-rapportering kan derfor gøre det lettere for virksomheden at tiltrække investeringer og samtidig opnå bedre finansieringsbetingelser.

Risikostyring

Ved at identificere og overvåge ESG-risici kan virksomheden bedre forberede sig på fremtidige problemstillinger og udfordringer, og vil være bedre rustet til at håndtere udfordringerne, når de kommer.

Dette kan reducere risikoen for negative hændelser og de deraf følgende omkostninger.

Konkurrencefordel

Virksomheder, der aktivt arbejder med ESG, kan differentiere sig fra konkurrenterne.

Dette kan åbne op for nye markeder og forretningsmuligheder, især blandt kunder, der værdsætter bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis.

Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft

Mange medarbejdere, især yngre generationer, foretrækker at arbejde for virksomheder, der viser ansvarlighed over for miljøet og samfundet.

En stærk ESG-profil kan gøre virksomheden mere attraktiv som arbejdsplads og hjælpe til at fastholde og tiltrække talentfulde medarbejdere.

Reducering af omkostninger i driften

Gennem arbejdet med ESG-rapporteringen kan virksomheden identificere muligheder for at forbedre effektiviteten, eksempelvis ved at reducere energiforbrug, minimere affald, identificerecirkulære forretningsmodeller eller optimere forsyningskæden.

Dette kan føre til betydelige omkostningsbesparelser på både kort og langt sigt og samtidig åbne op for nye indtjeningsmuligheder.

21 mest anvendte og efterspurgte ESG-nøgletal

E – S og G dækker over 3 overordnede bæredygtighedsområder, Enviromental (Miljø), Social (Sociale forhold) og Governance (Ledelse). Under hver kategori er der en række uddybende områder, som vi hjælper med at indsamle data om, så I til slut står med et dokumenterbart overblik over jeres samlede indsats.

Her kan du for eksemplets skyld se de - for nuværende - 21 mest anvendte og efterspurgte ESG-nøgletal ifølge erhvervsstyrelsen:

  • E - Miljø

  • CO2e-udledning inden for scope 1

  • CO2e-udledning inden for scope 2

  • CO2e-udledning indenfor scope 3

  • Samlet CO2e-udledning for scope 1, 2 og 3

  • CO2 intensitet – samlet CO2e-udledning ift. Omsætning

  • Samlet energiforbrug benyttet i hele virksomheden

  • Energiintensitet, samlet energiforbrug ift. Omsætning

  • Vedvarende energiandel, vedvarende energiforbrug ift. Samlet energiforbrug

  • Vandforbrug

  • Håndtering af farligt affald

  • Håndtering af genanvendeligt affald

  • S - Social

  • Sygefravær

  • Arbejdsulykker

  • Medarbejderomsætning

  • Medarbejdertilfredshed

  • Kønsdiversitet i organisationen

  • Kønsdiversitet i direktionen

  • Kønsdiversitet i øvrige ledelseslag

  • Kønsdiversitet i øverste ledelseslag

  • G - Ledelse

  • Lønforskel mellem CEO og medarbejdere

  • Lønforskel mellem køn

Under hvert område er der en række forskellige beregningsmetoder, som vi selvfølgelig hjælper jer med at indsamle den relevante data ud fra.

Som understreget før, så kan man vælge at måle på de 21 punkter – og langt de fleste af punkterne er relevante for mange virksomheder. Der kan dog være punkter, der er irrelevante, fordi virksomheden fx ikke har en ”øverste ledelse” eller en direktion bestående af mere end 1 person. Ligeledes kan der være andre områder som i stedet skal medtages, som ikke fremgår af de 21 mest efterspurgte og anvendte nøgletal. Processen til at afdække hvilke nøgletal den enkelte virksomhed skal rapportere på, er også noget vi hjælper jer med.

Billede ovenfra med en masse lastbiler og nogle store bygninger

Søg tilskudsmidler til grøn omstilling

Selvom arbejdet med ESG-rapporteringen kan være både tidskrævende og omkostningstungt for mange SMV’er, er der heldigvis mulighed for at søge en række "grønne" tilskudsprogrammer. Tilskudspuljerne er til for at understøtte virksomhederne i den grønne omstilling, og kan indeholde økonomisk støtte til både rådgivning, kompetenceudvikling samt konkrete investeringer i din virksomhed.

Green Business tilbyder hjælp til at identificere relevante tilskudsprogrammer i kan søge, og bidrager også gerne med vores viden og erfaring til, hvordan opgaven omkring en ansøgningsproces bedst kan gribes an.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan du kan få økonomisk støtte til din virksomheds ESG-initiativer.

 

Kom godt i gang med jeres ESG-rapport

Vi har selv siddet bag skrivebordet i direktørstolen indenfor byggesektoren, siddet med i bestyrelser og været rådgiver i branchen, og derfor er vi vant til at arbejde med både det strategiske perspektiv – men i lige så høj grad også med opkvalificering af medarbejdere og integrering i hele virksomheden.

Derfor kan vi hjælpe med alt fra dataindsamling til træning af dine medarbejdere i best practices, udarbejdelse af den færdige rapport og implementering ned gennem hele virksomheden.

 

Er du klar til at styrke din virksomheds bæredygtighedsprofil?

Kontakt Green Business for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med ESG-rapporteringen.